Det er godt ca. hvert 3. år at få kigget økonomien igennem – også pensionen og de forsikringer, som ofte er tilknyttet din opsparing.
Ofte hører vi kunderne sige:
”pension er kedeligt”
”der er utrolig lang tid til jeg skal bruge pengene så det behøver jeg da ikke at se på nu”
”jeg forstår alligevel ikke et ord af det de skriver”
Men det er den største opsparing du kommer til, at foretage dig i dit liv og der er mange penge at tjene på at gøre det uden bind for øjnene!
Brug et par timer på at sætte dig ind i, hvilke opsparinger du har, hvordan du er forsikret og hvordan din opsparing bliver investeret. Du kan søge informationen på nettet, kontakte dit pensionsselskab/bank eller benytte en uvildig rådgiver.
Når du har overblikket er du den eneste, som kan besvare de næste spørgsmål:
• Forestil dig, at du var død og sad på en sky og kiggede ned på din familie, hvordan ville du så gerne have at de havde det økonomisk, nu hvor din indtægt mangler?
• Hvis de økonomisk skal stilles uændret i forhold til nu – er det så de næste 5, 10 eller 20 år?
• Hvis du mister evnen til at arbejde, hvordan ønsker du at din/jeres økonomi skal se ud?
• Har du interesse for investering?
• Hvor meget tid ønsker du at bruge på dine investeringer?
• Hvor stor er din risikoappetit?
Med svarene på disse spørgsmål er du godt klædt på til at møde din rådgiver og også til at få dine forsikringer, pension og investeringen tilpasset dig og dine ønsker.
Et velmenende råd – inddrag din ægtefælle/samlever, (hvis du har en) i denne rådgivning da det efter min bedste overbevisning er nogle gode synagier at hente, når hele familiens økonomi vendes – det er både på det menneskelige plan såvel som det økonomiske.