Får du valuta for pengene?

Årsopgørelsen fra din bank er nu tilgængelig – enten via en mail, e-boks eller på papir. Har du kigget på den? Der kan nemlig være penge at tjene, hvis du forholder dig til de oplysninger du har modtaget!

Af årsopgørelsen kan du se, hvad du har betalt i gebyr, men endnu mere interessant er de sider, hvor der står, hvad du har betalt til banken for de investeringsbeviser du har købt. Her tænker jeg ikke kun på kurtagen, men i høj grad på beholdningsprovisionen…Det er den provision som banken hvert år modtager fra investeringsforeningen for, at du beholder dine investeringsbeviser i depotet.

Prøv at sæt dig med din lommeregner og regn beløbet ud i kr. (det plejer, at være oplyst i procent).

Betalingen falder for den rådgivning, som du har modtaget, i forbindelse med dine investeringer – står beløbet mål med den tid du er blevet rådgivet er det fint, men er du enten ikke blevet rådgivet eller føler du ikke, at du har fået valuta for pengene er der grund til at reagere!

Du kan overveje om det er de rigtige papirer du har investeret i, om du skal have mere for pengene og gå en tur i banken for at få nogle af de timer du har betalt for konverteret til rådgivning eller om du vil have nogle nye øjne til at se muligheder for dig.

Et er sikkert – det er ganske få ændringer, som kan få din formue til at yngle endnu hurtigere og hvad der er sparet er tjent – valget er dit!

Får du valuta for pengene?

Kontakt Marianne