Aldersopsparing – for og imod

Der er nu godt 8 måneder til tilbuddet om reduceret afgift udløber. Er du en af dem, som ikke har taget stilling eller ikke er blevet kontaktet af dit pensionsselskab/bank?

Så må du nok tager skeen i egen hånd, men inden du tager stilling så læs videre her:

Fordele:

  • Du få en rabat på afgiften på 2,7% ved at betale den inden udgangen af 2014.
  • Din opsparing vil fortsat være en pension, som er beskyttet mod sultne kreditorer.
  • Opsparingen er 100% sikret ved bankens eller pensionsselskabets konkurs
  • Det afkast som dine investeringer giver, bliver alene beskattet med 15,3% indtil du får pengene udbetalt – senest ved 75 år.
  • Udbetalinger fra Aldersopsparing giver ingen modregning i det du kan modtage fra det offentlige.

Ulemper:

  • Har du først omdannet kapitalpensionen til en aldersopsparing kan du ikke senere ændre opsparingen til en løbende udbetaling (ratepension eller livrente).
  • Kommer du til at indbetale mere end maksimum (28.100 kr. i 2014) bliver du straffet med 4% i skat af beløbet over max. hvis pengene flyttes til en anden pensionsopsparing. Vælger du at få pengene udbetalt er straffen 20%.
  • Hvis du ved omlægningen mister en høj grundlagsrente (den rente som dit pensionsselskab beregner den kommende udbetaling ud fra – nogle kalder det en rentegaranti). Få derfor bekræftet, at den følger med til aldersopsparingen inden du takker ja.
  • Højt konverteringsgebyr kan æde fordelen.
  • Pengene er fortsat bundet til du når efterlønsalderen eller din oprindelige udbetalingsdato.

Det er vigtige overvejelser og undersøgelser, men bestemt ikke umuligt at gennemføre. Husk at du også kan søge råd og vejledning hos det selskab du har din opsparing hos eller hos en uvildig rådgiver, som kan give dig en 2. opinion.

Aldersopsparing – for og imod

Kontakt Marianne