Sådan får du mest ud af din opsparing 20.8.2022

Confida deltager i artiklen om optimal opsparing af frie midler. Så har du et overskud i din løbende økonomi eller har du penge stående kontant kan det være en god ide at vælge det rigtige “univers” at investere pengene igennem

Beskatningen af fri opsparing er nemlig en ganske kompleks ting. Og ønsker du en simpel løsning som tilmed beskattes lavt i dansk sammenhæng så er aktiesparekontoen en af de muligheder vi anbefaler vores kunder at benytte. Skatten er 17% og den afregnes automatisk årligt i januar. Har du gevinst på dine investeringer skal du betale 17% af disse og har du tab så får du et fradrag som du kan bruge i årene der kommer. Det gode er at du slet ikke skal bruge tid på at opgøre tab og gevinst – det gør banken for dig.

Du må i 2022 indbetale max. 103.500 kr. på kontoen. Taber du penge sådan at værdien er under 103.500 kr. må du “fylde op” til loftet. Overstiger dine værdier loftet er eneste konsekvens blot at du ikke kan indbetale mere.

Da det er en konto for aktier er det ikke sikkert at det passer til dit temperament. Derfor kan du vælge at holde nogle af dine kontanter på kontoen og blot indbetale det som du synes du har appetit på at investere i aktier. Heldigvis er tiden med de negative bankrenter ved at være forbi og derfor koster det dig snart ikke noget at lade kontanter stå i banken.

Du kan læse artiklen her: https://borsen.dk/nyheder/investor/saadan-faar-du-mest-ud-af-din-opsparing?b_source=confida&b_medium=row_1&b_campaign=list_1

Skulle du være en af dem som har flere penge end de 103.500 kr. og som gerne vil have pengene ud og arbejde så anbefaler vi at du går ind i markedet i bidder. Hvis det er et løbende overskud så når du har sparet 30-50.000 kr. sammen. Er beløbet der står på kontoen stort vil det give mening at købe ind i 2 eller 3 omgange med 3 måneders mellemrum for at undgå at vælge et dårligt tidspunkt for investeringen.

Ønsker du at få rådgivning og vejledning er du naturligvis velkommen til at kontakte os

Sådan får du mest ud af din opsparing 20.8.2022

Kontakt Marianne