Aktiesparekonto – god ide eller ej

I 2019 bliver det åbnet op for at indbetale op til 50.000 kr. på en Aktiesparekonto og investere i aktier. Loftet på de 50.000 kr. er til forhandling årligt, men lige pt. ser det ikke ud til at blive forhøjet.

Stiger dine investeringer til over 50.000 kr i værdi kan du ikke indbetale mere, og du bliver heller ikke bedt om at sælge for at nå ned på de 50.000 kr. igen.

Falder dine investeringer så kontoværdien er under 50.000 kr. kan du på ny indbetale penge.

Beskatningen er 1,25% af kontoens værdi årligt – altså uanset om du har opnået en gevinst eller ej. Det betyder, at du i gennemsnit skal opnå min. 5% i årligt afkast for at aktiesparekontoen er en fordel for dig i forhold til at investere på “gammeldags” facon.

Er du en forsigtig investor bør overveje om det er en kontotype for dig. Der er ikke garanti for afkast – det eneste som du er garanteret er en betaling på 1,25% af din værdi årligt i skat.

Er du glad for at investere i aktier og har du god erfaring med at kunne udvælge dem som stiger mere end gennemsnittet kan du overveje en Aktiekonto. Et lille råd er dog at huske at det er ingen kunst at få et højt afkast når markederne generelt er stigende – ligesom det danske aktiemarkede har været i flere år. Det seneste år har mange investorer, som tidligere har udråbt sig selv til ekstraordinært dygtige, følt på den hårde måde at det var de ikke, med store værditab til følge.

Selvom den gamle sætning med “afkast og risiko hænger sammen” viser flere studier af historiske afkast, at en aktieandel på over 35-40% ikke over tid giver et højere afkast.

Vores erfaring er, at du skal vælge at investere med en god mavefornemmelse – med det mener vi, at du skal kunne sove trygt om natten uden frygt for at miste din opsparing, også selv om dette medfører et mere stabilt afkast og ikke nødvendigvis årets højeste.

Læs artiklen Så stort skal dit afkast være før aktiesparekontoen giver mening“, Børsen 4.9.2017

 

Aktiesparekonto – god ide eller ej

Kontakt Marianne