Confida i Finans.dk/JP; Jagten på afkast

Confida kommenterer i denne artikel i Finans.dk den 29/11-14 bankernes jagt efter afkast, som kaster dem ud i alternative investeringer som veje, vindmøller, solenergi, skove mv.

I Confida mener vi, at det er vigtigt at være ærlig overfor investorerne og ikke påtage ekstra risiko i jagten på afkast. Ærligheden kommer til udtryk ved at kommunikere et realistisk bud på afkast også selv om udsigterne er lavere afkast, som jo er en realitet i det marked vi befinder os i.

Vi medgiver, at det kan være utrolig svært at få afkast på 10-20% uden at benytte sig af gearing, ekstrem spekulation, høj risiko og finansielle instrumenter, men er det virkelig hvad størstedelen af kunderne efterspørger? Det er i hvert fald ikke det som vi kan genkende, når vi taler med vores kunder. Så hvorfor forfalder flere og flere banker, pensionsselskaber og fondsmæglere til disse muligheder og sniger det ind i kundernes porteføljer?

Svaret er nok at omkostningerne er de samme som hidtil, afkastet er faldende, hvis der ikke gøres noget og dermed bliver det afkast som man kan tilskrive kundernes depoter udhulet og mindre – meget mindre.

Men det er ikke det kunderne efterspørger, ej heller det som kapitalforvalterne er eksperter i og dermed ser vi nok ind i flere overskrifter, som beskriver hvor galt det er gået. Desværre er det kundernes penge, som tabes så det er der det kommer til at gøre ondt og derfor de professionelle forvaltere ikke stopper.

Derfor vil vi opfordre hver enkelt person, som har penge under forvaltning, til at undersøge, hvilken risiko de reelt løber og hvis du har brug for hjælp så søg den!

Confida i Finans.dk/JP; Jagten på afkast

Kontakt Marianne