Formuerne stiger og det gør indtægterne fra arveafgift også

Danskernes formuer har været markant stigende de sidste 10 år, hvilket skyldes gode investeringsafkast og stigende boligpriser. Og det er jo dejligt at vi bliver rigere. Fordelingen af formuen er typisk fordelt med størstedelen til den ældre del af befolkningen, hvilket er ganske logisk, da de har haft længst tid at spare op i.

Læs artiklen i Berlingske: Danskerne betaler mere og mere i arveafgift

Når du ikke at bruge din formue selv vil den gå i arv. Og det er der flere og flere penge der gør, hvilket øger statens provenue, men er det egentlig sådan at du ønsker det skal gå med din formue? Hvis ikke så er det vigtigt at gøre sig overvejelser i god tid. Brug hvad du kan nå, men hav også en plan for de sidste kroner af opsparingen. Vi oplever alt for mange husejere, som lever længe i deres gældfrie bolig. Enten belåner de ikke værdien for at undgå udgiften eller også forlader de boligen med fødderne først. Dermed sikrer de store stigninger i boligværdier temmelig mange penge der går i arv og inden da, bliver beskåret med arveafgiften.

En god plan sikrer, at du får brugt pengene i tide, og at du kan give med varm hånd frem for med kold. Kan du ikke bruge pengene selv, så brug dem sammen med dem som du holder af – det giver gode minder og tættere familiebånd. Sikkert noget de fleste ønsker sig.

Husk også at det er tilladt at give gaver til børn, børnebørn, oldebørn og svigerbørn. Du har også mulighed for at skrive hvad pengene skal bruges til i dit testamente. Det kan ex. være muligheden for at studere i udlandet for et af dine børnebørn, et efterskoleophold, en ferie osv.

Nogle gange har dine arvinger brug for en hjælpende hånd før du dør, og der kan et familielån være en god ide. Så kan du også nyde at se dine penge gøre nytte.

Er du i tvivl om hvad der er muligt og om dine børn har brug for hjælp, så inviter dem til en fortrolig snak. Tag derefter god tid til at overveje hvad du ønsker. Kontakt en familieretsadvokat for at få dokumenterne i orden. Husk at få skrevet lån ind i dit testamente så ingen føler sig snydt og det står helt skarpt, hvad du ønsker der skal ske med din formue.

Formuerne stiger og det gør indtægterne fra arveafgift også

Kontakt Marianne