Bryllup, skilsmisse, ny bolig eller barn er nogle af de ændringer, som sker i mange familier og de har økonomiske konsekvenser, der gør at du bør gennemse din økonomi for at sikre, at du undgår nogle klassiske faldgruber. Artiklen blev bragt i Børsen 6. marts 2021 – læs den her: Barn, skilsmisse, ny bolig eller bryllup – husk at tjekke økonomien.
Det er typisk de forsikringsdækninger du har i tilknytning til din pension, som skal ændres over tid og efter dine behov ændres. Ex. dødsfaldsdækningen som følger “nærmeste pårørende”. Det er der ikke mange som tænker over konsekvenserne af. Men det betyder, at når du dør arver først din ægtefælle din opsparing, findes en sådan ikke er det din samlever og først herefter dine børn. Vi møder mange som bor sammen og har børn fra tidligere. De fleste har et ønske om at den nye samlever ikke skal arve pensionsopsapringen, men de har ikke fået ændret “nærmeste pårørende” til deres børn.
Ligeledes bør forsikringsdækningerne ændres i takt med opsparingens størrelse. I starten af livet er det vigtigst at have en høj dækning, men i takt med at opsparingen vokser falder forsikringsbehovet (da opsparingen udbetales ved død), men ikke mange får reguleret dette. Det betyder, at du betaler for noget som du ikke har brug for, og som kunne være gået til at øge din opsparing i stedet.
Når I køber bolig, er det også vigtigt at få en snak om hvordan I ønsker at stille hinanden, hvis den ene dør eller i en periode ikke kan arbejde. I har netop stiftet den største gæld I nogensinde kommer til og derfor skal økonomien også bære, hvis livet vender skyggesiden til.
Har du ingen samlever, ægtefælle eller børn kan du spare en del på forsikringssiden, da du kun skal forsikre dig selv. Dermed vil der gå en større andel af dine indbetalinger til opsparing.
Der findes ikke en størrelse som passer til alle personer – så forsikringer og pensionen skal skræddersyes til dig.