Confida medvirker i“Tør du skyde din opsparing i iværksætteri” som handler om et forslag fra Danske Ventureselskabers brancheforening DVCA om at private skal kunne skyde hele pensionsformuen i en enkelt virksomhed for at fremme væksten og lempe finansieringsmulighederne for de mindre unoterede selskaber.
I Confida mener vi, at det er et skråplan og en uforholdsmæssig stor risiko som DVCA’s forslag vil betyde. En privatperson kan med et trylleslag miste hele sin pensionsopsparing, hvis lige præcis den ene virksomhed som der var investeret i går konkurs. Vi mener at det er de færreste privatpersoner der har de rette forudsætninger for at kunne vurdere risikoen i virksomheder og at de personer som ville give sig i kast med investeringen ofte vil have irrationelle motiver – ex. svogers firma.
Med det sagt så er investering i unoterede virksomheder en interessant aktivklasse og kan man samle en bred vifte af virksomheder og pakke dem ind i en investeringforening sådan at risikoen bliver væsentligt nedsat vil det være langt mere interessant for private investorer at købe sig en lille bid af mange virksomheder, men under ingen omstændigheder for hele pensionsopsparingen – der er risikoen simpelthen for høj!