“Jeg er sjældent i en situation hvor det betaler sig at følge policens bestemmelser” udtalte Confida til Børsens artikel om en optimal udbetaling fra ratepensioner ved pensionering. Læs artiklen: Sådan kan du få mere ud af din ratepension.
Det skyldes at policer typisk sætter en udbetalingsalder på 10 år – kan du gætte hvorfor?
Det er naturligvis for at tallene skal se størst mulige ud. Strækker du udbetalingen over 25 år kommer det ofte til at se lidt mere fattigt ud, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ide. Det kommer an på hvordan din samlede formue er sammensat. Altså hvad har du af øvrig opsparing på din konto, i værdipapirer, i din bolig og evt. i din virksomhed. Er du tæt på at være berettiget til et tillæg til din folkepension kan det også være en ide at udskyde ratepensionen eller “trække i elastikken” (læs: udbetale over flere år).
For udover at en ratepension er en løbende udbetaling så er der også garanti for at hver en krone du har opsparet kommer til udbetaling – enten til dig eller din efterladte. Dermed kan ratepensionen også bruge som et arveinstrument. Så et er hvordan du får den mest gunstige udbetaling af dine pensioner, men det er også vigtigt at se på næste generation, hvis din formue er større end du kan nå at bruge.
Det er derfor at det er så vigtigt at få vendt alle de økonomiske kort fra tid til anden og særligt inden du starter udbetaling fra din pensioner. Der er nemlig ofte flere muligheder end du tror.
Læs også mine indlæg:
Din pensionsformue kan blive langt mere værd, Business 8.4.2016 og Pensions- og forsikringstjek